Vi befinder os i Keflavik som er blevet kaldt Islands mørkeste sted og er kendt for sin amerikanske militærbase og den evige vind fra havet. Et sted der er lige så tomt og svært at blive klog på som den hjemvendte Ari. Bogens navnløse fortæller og Ari havde engang en drøm om at redde Island med poesi men en morgen forlod Ari konen fordi han følte han var ved at blive kvalt og slog sig ned i København som forlagsredaktør. Nu vender han tilbage fordi hans far er ved at dø og han konfronteres med alle de uløste problemer i sin egen fortid. Ingen kan gå på vandet og derfor har fisk ingen fødder. Det er historien om en slægt fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag en historie om smerte og tab om vold og et hav fuld af fisk som du ikke må fange. Centralt står Aris bedsteforældre: Oddur arketypen på den tavse islænding fiskeren som ikke frygter noget og hans smukke kone Margret poetisk følsom og drømmende som Ari. Det er hende som siger: :Hvis jeg er nøgen under kjolen så ved du at jeg elsker dig.
